top of page

GRADUERING

Vi har hvert år ca. 3 gradueringer, der er placeret i henholdsvis vinter, forår og sommer- perioden.

Det er vigtigt at man som medlem og forældre forstår at blot fordi man er medlem af klubben, er man ikke garanteret en ny bæltegrad til hver graduering. Taekwondo er en givende og sjov sport, men det er også en individuel rejse. Vi lærer alle i forskelligt tempo, og vi er heldigvis ikke alle sammen ens.

For at blive indstillet til en graduering kræver det aktiv deltagelse og en generel forståelse af den grundteknik, kamp og taeguk/poomsae der er aktuel for den givne bæltegrad. Her er pensumlæsning også en vigtig faktor. En graduering er en prøve hvor man viser sin mester og sine trænere at man er klar til næste bæltegrad. SE FANEN DOWNLOAD OVENFOR

 

Vi har i klubben MON og KUP gradueringer. DAN-gradueringer (sortbæltegradueringer) vil altid foregå på årets sommer/vinter lejr.

Skal man til 3.-1. KUP graduering anbefales det at deltage i gradueringerne hos vores søsterklub Islev Taekwondo Klub i Rødovre, hvor vores anden søsterklub Lyngby Taekwondo Klub også deltager. Her samler vi så mange som muligt i nogle biler, og kører afsted i samlet flok. Det er nemmest og billigst! Vil forældrene med stopper vi jer ikke, men opfordrer dermed til at man har nogle ekstra medlemmer med hvis der er plads. Vi vender tilbage til Hjørring samme dag. 

OBS

Ved krav til gennembrydning af brædder eller tagsten, kan disse købes i klubben for en god pris!:

Tagsten: 35 kr. pr. stk.

Brædder: 35 kr. pr. stk.

Kontakt Mette ved køb

Copyright Hjørring Taekwondo - Yong Do Kwan 2023

bottom of page